Kerteminde havn: Peter Heiden i FOK's pram "Linda", 9. juli 2013.
NG259, Vilhelm og Linda.
Hvis du interesserer dig for vores joller, kan du i jollelavet både være med til at vedligeholde dem og sejle i dem. Der er smakkeaften hver mandag, hvor der klargøres, vedligeholdes og sejles med smakkerne og prammen. Første gang mandag d. 16. maj kl. 18:00 - ca. 21:00. Herefter hver mandag 18:00!
Foreningens kertemindejolle NG 259 med gæster ved "Sejlskibsdage på Fejø", 2012.
Foto: Egon Hansen, TS
NG259
Bæltjolle fra Kerteminde
Bygget i 1886 på Lillestranden i Kerteminde til fisker Niels Due.
NG 259 er den sidste eksisterende af de joller, som blev benyttet til line- og bundgarnsfiskeri i Storebælt fra Kerteminde.
Jollen er smurt med en blanding af rå linolie og milebrændt trætjære.
Som Kertemindetraditionen foreskriver, er essing og tofter malet lysegrå, og det øverste bord med den karakteristiske og meget synlige "Schweinfurter"-grøn.
Træskibsforeningen FOK, som førhen hed "Foreningen af Ombyggede kuttere og veteranskibe i Kerteminde", købte jollen i 1991 på Lillestranden af fhv. fisker Niels Due (barnebarn af førnævnte Niels Due).
På det tidspunkt var der kun to af de traditionelle Kerteminde-joller tilbage, og FOK’s medlemmer fandt det nødvendigt at overtage ansvaret for NG 259’s videre overlevelse. Vi navngav jollen efter dens oprindelige fiskerinummer.
I 1999 kunne jollelauget søsætte NG 259. Nu med en kopi af det originalt formede ror og med lænsepumpen, indbygget i mellemste tofte, agter.
Riggen er som oprindeligt: En enkelt smakke med fok, som nemt kunne lægges ned, når det var nødvendigt for sildefiskeriet. Et topsejl til magsvejr eller når man har travlt. Den sejldug, vi bruger, er af moderne materialer, men det gamle bomuldssejl med fiskerinummeret "NG 259" påtrykt har vi stadig!
I 1886 tog det 3 mand en uge at bygge jollen. Prisen var 36 kr. I begyndelsen af 1900-tallet kunne en sådan fiskejolle være en væsentlig del af livsgrundlaget for 2 familier.
Klik på billedet ovenfor åbner dokumentet som PDF-fil.
Vilhelm
Fjordjolle fra Kerteminde
Bygget i sidste halvdel af 1880'erne til fisker Johan Christian Due.
Bådebyggeren var Theodor Martinussen, som boede i Skolestræde og blev kaldt "Kalkkosten" pga. hans hvide, kantede skæg.
Johan Chr. Due købte jollen for de første penge, han tjente på "bæltfisk". Det kaldte Kertemindefiskerne sildefiskeriet i Storebælt.
Jollen lå ved Lillestranden og blev kaldt Den lille hvide, fordi den var hvidmalet. Den blev også kaldt Næbbet pga. det egnstypiske, negative spring for og agter. Jollen blev især brugt til fiskeri på Kerteminde Fjord og Kertinge Nor.
Kunstmaler Jeppe Larsen og hans hustru Else overtog jollen i 1976 fra fhv. fisker Vilhelm Due, den ene af Johan Christians og Johanne Petrea Vilhelmine Due’s tre sønner.
Else og Jeppe ønskede at bevare denne typiske Kertemindejolle for eftertiden og opkaldte den efter den tidligere ejer. Jollen havde på det tidspunkt ikke været i brug i længere tid, og den var ganske utæt. Vilhelm Due rådede Else og Jeppe til at tage malingen af og give tjære i stedet. Else og Jeppe fulgte rådet. De proppede også dammen og fornyede rig og ror.
Else Larsen overdrog Vilhelm til FOKs varetægt i efteråret 2008.
Den grundige restaurering blev foretaget af medlemmer af FOKs jollelaug i løbet af vinteren 2008-2009.
Gitte og Kurt Enevoldsen på Sortekilde stillede værkstederne til rådighed, og de gav os et stykke af "Jeppe Åkjærs Eg" fra højskolehaven til jollen. Det ligger nu som mastefisk i Vilhelm.
I august 2009 modtog NG 259 og Vilhelm skibsbevaringsfondens erklæring som bevaringsværdigt fartøj. Samtidig fik FOK, efter ansøgning, tilsagn om midler til en ny rig. Fokken, smakken og topsejlet blev håndsyet af sejlmageren på Ebbes Bådebyggeri i Marstal i løbet af vinteren.
Vilhelm viste den ny rig frem ved Træskibssammenslutningens pinsestævne i Århus 2010.
Klik på billedet ovenfor åbner dokumentet som PDF-fil.
Linda
Sejlførende pram
Det var Tages pram. Han brugte den i Kertinge Nor og på fjorden til rusefiskeri efter rejer, ål og fladfisk. I sæsonen til strandjagt og til at blusse eller stange ål.
Efter Tages død spurgte vi Linda, om FOK måtte overtage prammen og passe på den. Vi gav skroget en forsvarlig overhaling og lavede nyt sænkesværd og ror.
Tage ville nemlig også sejle - derfor har "Linda" mast, luggerrig, sænkekøl og et ror, hvor bladet kan sænkes og hæves.